Lys er ikke bare lys. Uden lys var der intet liv på jorden. Mennesker, dyr og planter er afhængige af solens stråler, der giver energi til at starte fotosyntesen, og som starter og vedligeholder alle former for liv på jorden. Lys er elektromagnetiske bølger, der består af elektriske og magnetiske felter. Vi er alle omsluttet af disse bølger - først og fremmest fra solen, men også fra radio-, tv-, satelit-, og mobiltefonsendere.

VARIATIONER AF LYS

Lys findes i uendelig mange variationer. Skarpt og mættet lys, hårdt nordisk lys eller blødt lys fra syden kontra det iskolde lys ved polerne. Det varme lysskær fra et stearinlys eller et ildsted. Principielt eksisterer farver kun i solens lys, og da solens stråler har høj intensistet ved netop de bølgelængder, som vores øjne er mest modtagelige for, udnytter vi synssansen optimalt i dagslys.

FAKTORER DER PÅVIRKER LYS

Det der har betydning for vores oplevelse af lyset - dagslys eller kunstigt lys - afhænger af fire faktorer:

1. Lysets farvesammensætning består af indholdet af farver i en lyskilde, der har en altafgørende betydning for, hvordan vores synssans oplever det, som belyses. Den såkaldte Kelvin-skala angiver en farvetemperatur for alle farver. Tallet for en udvalgt farve er defineret som den temperatur, som et sort legeme skulle opvarmes til for at afgive lys med den udvalgte farve. Kelvin udtrykkes i K. Eksempelvis har et stearinlys 1.200 K og en glødelampe 2.800 K i forhold til sollyset med 6.000 K.

2. Lysets styrke, der ofte måles i enheden lux, er et udtryk for, hvor meget lys der falder på et bestemt areal.

3. Lysets hårdhed varierer fra hårdt lys, der kommer fra ét punkt og til det bløde lys, der kommer fra alle retninger med samme styrke og som er et diffust lyst.

4. Lysets retning er afstanden fra lyskilden til den genstand, som lyset rammer.

FARVEL EDISON

 I 1881 præsenterede Edison en elektrisk lyskilde, der bestod af en glødende kultråd i en glaskolbe. Det blev startskuddet til udviklingen af det elektriske, kunstige lys.
Glødepæren er rigtig god til at gengive sollys, men lyseffektiviteten er meget lav. Kun 5% af energien går til at skabe lys - resten går til varme. Også levetiden er knap - efter et gennemsnit på kun 1.000-3.000 timer dør lampen, fordi glødetråden er fordampet. Glødepærer ligger i energiklasse E-F og de bruger 4 gange så meget strøm som A-pærer.

Udfasning af glødepæren - diodelys er fremtiden.
Efter ca. 130 år er den klare glødepære ved at blive udfaset. I september 2013 slukkes der definitivt for produktionen af alle klare glødepærer - hvilket også bliver gældende for halogener i klasse D & E.
Diodelys er løsningen til spots allerede nu, da lyskilden starter hurtigt og har perfekt lys.